I mine pigers SFO har de et rum med et "øre" hængende – det fungerer som en støjmåler. Lyser det grønt, er alt fint. Gult signalerer, at lydniveauet er belastende, og rødt betyder, at larmen er for høj – så høj, at børnene burde dæmpe sig. Jeg har dog kun set den vise andet end rødt, når børnene er udenfor!

De voksne reagerer ikke på det – ikke fordi de er dårlige pædagoger, men fordi de ganske enkelt ikke kan være over det hele hele tiden. Derfor virker "øret" umiddelbart som en slags pseudo-løsning det meste af tiden.

Det lyder jo umiddelbart fint med retningslinjer. Men helt ærligt: mange velmenende råd er ligegyldige, så længe børn skal navigere i stadig større børnegrupper med færre voksne – fra vuggestuen og helt op til skolens afslutning. Jeg tror ikke, et barn på ni år får tinnitus af for høj musik i høretelefonerne eller fuld lyd på matematik-app’en. Det kan i hvert fald ikke være hele forklaringen.

Siden det er mindst én gang om måneden han har grædende mennesker i telefonen så føler jeg det er gode bud...

Må også medgive at den er lidt små ulækker.

Måske var vedkommende ved at flytte og de har ødelagt alle flyttekasser, så bunden med alle værdiggenstande faldt ud. Så nu skal han både rydde op, købe nye kasser og har mistet den uerstattelige krystal tiara fra sin tip oldemor.

Hvis det ikke er en overdrivelse, så tror jeg, vores psykiske velfærd som samfund har brug for et langt større kram, end jeg først havde troet 😅

Jeg forstår din pointe, men jeg vil stadig advokere for, at det ikke handler om, at folk i kategorien “psykisk sårbare” får mere end dem i kategorien “ældre”. Begge områder er udsultede – selvom en artikel som denne kunne give indtryk af noget andet. Jeg har skrækkelige historier om kommunalt svigt inden for både psykiatri, handicap- og ældreområdet.

Sidste år blev der indført yderligere begrænsninger for, hvad en pædagogisk støtte i hjemmet må. Samtlige borgere blev skåret i tid. Har en borger fået bevilliget under én times ugentlig støtte, må jeg slet ikke møde op hos vedkommende, så står den på skærmbesøg – alt sammen for at spare ressourcer. Jeg må ikke følge nogen til lægen, og slet ikke gå med ind, selv hvis de lider af massiv angst og har en kræftknude på størrelse med en fodbold. Jeg må heller ikke løfte nogen form for praktiske opgaver såsom oprydning, madlavning eller opvask – jeg må kun guide borgeren til selv at gøre det, og hjælpe dem med at opsætte rammerne for bedring.

For mig handler det ikke om en skæv fordeling, men om en generel nedprioritering af vores udsatte grupper, unge som gamle.

Hvis hun får bevilget støtten, tænker jeg, at der ligger mere bag.

Derudover gives der som udgangspunkt ikke pædagogisk støtte til ren administration, da det ikke betragtes som en pædagogisk opgave. Til gengæld kan hun få støtte til at strukturere og organisere sin hverdag samt udvikle systemer, der tager højde for hendes diagnose. På den måde kan hun gradvist opnå et bedre overblik og sammenhæng i sin dag – hvilket netop er en typisk pædagogisk støtteopgave.

Jeg kan godt få det indtryk, at hende og hendes sagsbehandler har brug for en forventningsafsteming.

Hun har ikke mulighed for at søge om en personlig assistent gennem kommunen. Med de udfordringer, hun har, kan hun derimod ansøge om støtte efter §85 og få tildelt en bostøtte. Ordvalget i artiklen er giver i værste fald et misvisende billede af situationen/mulighederne.

Edit: jeg er lige blevet klogere! Man KAN ansøge om en assistent med formålet at kunne blive på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det desværre ikke noget jeg nogensinde har set brugt hvor jeg er, men lyder ganske fornuftigt, både for individ og samfund.

Adhd.dk

Der er to forskellige paragraffer i spil her. Hjemmepleje hører under § 83, mens det, hun ønsker at søge, falder under § 85. Det er ikke for at være pedantisk, men de to paragraffer har forskellige økonomiske rammer, og personalet er uddannet til forskellige opgaver.

Det, hun får – hvis hun får det – tager ikke noget fra de ældre, og § 85 dækker slet ikke rengøringshjælp. Skulle det ende med, at hun får bevilget støtte, og det betyder, at der mangler hænder til at hjælpe nogen med større behov, så vil jeg langt hellere pege på, at der er for lidt personale – ikke at hun får for meget. At en for hjælp, uanset om det er lidt eller meget, bør ikke være på bekostning af en andens støtte.

Det er virkelig æstetisk smukke skrifttegn du har designet.

Jeg er socialpædagog og arbejder bl.a. som udkørende støtte. Den borger med flest støttetimer i vores regi har tre timer – og her taler vi om et massivt støttebehov. Det er mennesker, der ikke kan fastholde job eller bolig, har svært ved at håndtere økonomi, og som ofte har traumer, diagnoser og eventuelt et misbrug, der skal bearbejdes.

Når det er sagt, så læser jeg kun, at hun har mødt en sagsbehandler, som har hjulpet hende med at ansøge. Og der kan være meget langt fra en ansøgning til en faktisk bevilling. Jeg tror hverken, hun ender med at få 15 eller 3 timer. Det er ikke usædvanligt, at der ansøges om støtte, som er helt ude af proportion med de reelle muligheder.

Jeg vil dog ikke gøre mig klog på hendes konkrete behov. Jeg kender selv en borger, som har sit eget firma – men hans hjem er så forsømt, at det er direkte sundhedsfarligt. Han er genial på ét område, men fuldstændig håbløs på et andet. Derfor får han støtte til den del af sit liv – og kun den. Min pointe er, at man skal passe på med at antage, at bare fordi en person fungerer godt på ét område, så har de ikke behov for støtte på et andet.

Personligt bliver jeg ikke ramt på min retfærdighedssans i sådanne tilfælde. Hvis en person har kræft, synes jeg ikke, de skal tømme deres opsparing for at få behandling. Og har de en livslang diagnose, har jeg samme holdning. Jeg går ud fra, at hun betaler skat – og dermed også har ret til de samme ydelser og den samme støtte som alle andre, da hun har betalt regningen.

Ah, så finland ER fiktiv

konspirationsteorier(woman)

Lindt kugler med pistacie eller deres nougat🤤

At folk udnytter praktikker er desværre overhovedet ikke unikt for Horsens. Kan godt forstå du er frustreret, der burde være større krav til opsyn med praktikpladser, og en tydelig forventningsafstemning før samarbejdets begyndelse. Praktik er stadig, i min erfaring, en måde at få "foden indenfor", selvom det også kan munde ud i udnyttelse af arbejdskraft - hvilket er enormt respektløst.

Må jeg spørge hvilken kommune? Vi har 2 fleksjobbere hos os som vi er virkelig glade for. De fleste fleksjobbere jeg kender for stillingen gennem en praktik - kunne det være en mulighed for dig?

Sidder og ser "Trumps USA" på DR, hvor de viser nogle tweets fra Elon Musk og Trump. Hele sproget, de bruger, virker så barnligt, uintelligent og følelsesstyret – der er hillbillies der fremstår mere kultiverede i sammenligning -Det er langt ude at tænke på, at folk med så meget magt og indflydelse kommunikerer på den måde! Det er hvad der kan give mig en form for granatchok.

Ikke sikker på vi kan håndtere så vild en luksus 😆

Vi gør os vist ikke rigtigt i hverken personale eller trivselsdage hvor jeg er - til gengæld har vi en selvbetalt julefest 😅 .. og for 2år siden fik vi romkugler på dato til påske...

Dem der stod ved siden af os fangede noget 😅

Gør jeg så snart min chef vil betale for fisketegn!

Er saltvand.. en havørred kunne være nice

Har i flere uger prøvet at arrangere en fisketur på arbejdet, som aktivitet. I dag lykkedes det så. Jeg sidder pt. I solen i naturens lækre omgivelser og ser på gutterne være ude med snøren - 100% indsatsen værd. At fange noget ville dog være et plus (især fordi jeg har glemt frokosten) så kryds gerne fingre 😁